Nordsjællands Politi har slået alarm - de leder efter en 33-årig kvinde ved navn Maria, som er forsvundet.

Politiet har delt et billede af kvinden på Facebook og skriver, at de er "bekymrede" for hendes sikkerhed.

Sådan ser Maria ud: Hun er 160 cm høj, spinkel, har langt brunt hår og var iført ridebukser og en brun uldtrøje, da hun forsvandt.

Hun blev sidst set på Håndværkervej i Hundested.

Har du set hende eller ved noget om, hvor hun kan være? Ring til politiet på 114 - det kan være, at netop dit tip gør forskellen.