Caroline vejede kun 33 kilo, da det stod værst til. Hun mener, det kunne være gået anderledes, hvis hun var blevet hjulpet tidligere.
Det er en vægt, der svarer til, hvad et barn på 10 år vejer. Men Caroline var 20 år gammel, da hun var tættest på at dø af sin spiseforstyrrelse.
I dag er hun 25 år og vejer 55 kilo. Hun har fået sit liv tilbage, men vejen dertil har været lang og hård. Og hun mener, at sundhedssystemet svigtede hende, da hun havde mest brug for hjælp.
"Man følte sig jo enormt svigtet. Jeg blev sendt fra det ene sted til det andet, og ingen vidste rigtig, hvad de skulle gøre med mig," fortæller Caroline.
Hun udvikled anoreksi som 16-årig, mens hun gik i gymnasiet. Det startede med, at hun ville tabe sig lidt, men det udviklede sig hurtigt til noget meget værre.
"Jeg kunne ikke stoppe. Det blev en besættelse. Jeg tænkte på mad og kalorier 24/7. Det var som om, min hjerne var blevet kapret," siger hun.
Caroline forsøgte at få hjælp gennem sin læge, men oplevede, at hun blev mødt med manglende forståelse og lange ventetider.
"Jeg ventede i måneder på at komme til en specialist. I den tid blev jeg bare værre og værre. Det var som om, systemet ikke forstod, hvor akut det var," fortæller hun.
Først da Caroline blev indlagt på grund af alvorlig undervægt, fik hun endelig den intensive behandling, hun havde brug for.
"Det reddede mit liv, men det kunne være sket meget tidligere, hvis jeg var blevet taget seriøst fra starten," siger hun.
I dag bruger Caroline sin historie til at hjælpe andre unge med spiseforstyrrelser. Hun mener, at der er behov for bedre og hurtigere hjælp til unge med psykiske problemer.
"Hvis bare én person kan få hjælp hurtigere på grund af min historie, så har det været det værd at fortælle den," siger Caroline.