Det er billeder, der er svære at se. På de grynede overvågningsoptagelser kan du se, hvordan en 15-årig pige bliver fastholdt af to unge drenge og trukket ind i en mørk park.
Der er ingen lyd på overvågningen, så du kan ikke høre hendes desperate råb om hjælp. Men vi ved, at hun skreg.
Hvorfor? Fordi den britiske skolepige var kvik nok til at filme det hele med sin egen mobil. På den optagelse kan man høre hende græde, tigge om at slippe fri og sige, at hun godt ved, hvad de har tænkt sig at gøre ved hende.
Daily Mail og andre britiske medier var til stede i Warwick Crown Court, hvor de forfærdelige optagelser blev vist under retssagen. Mandag blev begge gerningsmænd dømt for overgrebet, der skete 10. maj i år.
Men her kommer det virkelig skøre: Dommeren ophævede et navneforbud i sagen, som advokaterne havde kæmpet for at holde. De ville nemlig skjule gerningsmændenes identitet - ikke for at beskytte dem, men fordi de var bange for, at sandheden ville skabe optøjer.
Det rejser et ret vildt spørgsmål: Skal retfærdighed skjules, hvis sandheden er for kontroversiel? Og hvad siger det om vores samfund, når advokater frygter folks reaktion mere end selve forbrydelsen?
Sagen viser også, hvor vigtigt det kan være at have beviser - selv når det er så forfærdeligt som dette. Pigens modige handling med at filme overgrebet var afgørende for at få gerningsmændene dømt.