Forestil dig du går på arbejde en helt almindelig mandag morgen, og pludselig lugter du røg. Det skete for en skraldemand i Herning, der arbejdede omkring Føtex-området. Han valgte at slå alarm - og det var en god beslutning.
Kim Silberbauer, der er indsatsleder ved Brand & Redning MidtVest, fortæller hvad der skete:
"Det viste sig at være røgudvikling fra en plantekumme i en passage. Det var formentlig opstået på grund af cigaretter. Vi fik hurtigt kontakt til en beboer, som kunne adgang til passagen, og vi kunne få det slukket," siger indsatslederen.
Så endnu en gang viser det sig, hvor farligt det kan være bare at smide cigaretskod væk. Heldigvis var der en opmærksom skraldemand på jobbet, der opdagede problemet før det udviklede sig til noget værre.