Når iranere demonstrerer mod deres regering, kører regimet det samme program hver eneste gang. Det fortæller DR's Mellemøsten-korrespondent Puk Damsgård, som har dækket Iran i årevis.
"Det er uhyggeligt, hvor forudsigeligt det er blevet," siger hun. "Det er som om, de har en fast drejebog, de følger punkt for punkt."
Først kommer advarsler til demonstranterne om at stoppe. Så følger trusler om konsekvenser. Til sidst kommer det hårde opgør med folk, der tør protestere.
Damsgård har set det samme mønster gentage sig gang på gang - senest under de store protester, der startede efter Mahsa Aminis død i politiets varetægt.
"Regimet har perfektioneret deres metoder til at knuse protester," forklarer korrespondenten. "De ved præcis, hvilke knapper de skal trykke på for at skræmme folk til tavshed."
Truslerne rammer ikke kun demonstranterne selv, men også deres familier. Det er en del af strategien for at få folk til at tænke sig om en ekstra gang, før de går på gaden.
For mange unge iranere er det en umulig situation. De vil have forandring, men prisen for at kæmpe for den bliver højere og højere.